Media: Europapolitikere kræver regulering af digital våbeneksport - Information.dk

Marietje

EU-politikere vil nu indføre strengere regler for eksport af avanceret overvågningsteknologi til diktatoriske regimer, der overvåger deres borgere. Initiativet kommer alt for sent, kritiserer eksperter, der også peger på, at den samme teknologi anvendes til overvågning af europæiske borgere.

Troels Heeger and Henrik Moltke, information.dk, 28.10.2012 I en årrække har europæiske virksomheder uden problemer eksporteret avanceret overvågningsteknologi til diktatur- og politistater, der anvender den til at overvåge almindelige borgere og dissidenters digitale kommunikation. Nu skal hullerne i lovgivningen lappes, hvis det står til Europa-Parlamentet. På baggrund af et lovforslag fra den hollandske politiker Marietje Schaake (D66) ønsker Europa-Parlamentet at gennemføre en række fælleseuropæiske regelstramninger, der fremover skal forhindre vestlig spionteknologi i at havne i hænderne på efterretningstjenester i lande, der befinder sig på EU-Kommissionens sorte liste. Som oftest er der tale om såkaldt ’dual use’-teknologi, der kan anvendes til civile formål, men også tillader regimer som Syrien og Iran at overvåge og lokalisere regimemodstandere, der anvender e-mailkommunikation og mobiltelefoni. Eksperter og internetaktivister peger imidlertid på, at der er meget lidt fokus på, at selvsamme teknologi, der ikke må eksporteres til diktatoriske regimer, uproblematisk kan anvendes i Europa. »Der har ikke været nok debat i Europa – heller ikke om, hvordan disse teknologier i første omgang er blevet udviklet til at opfylde behovet hos europæiske overvågningstjenester. Alt det burde i højere grad debatteres, end det er tilfældet«, siger den russisk-amerikanske internet-aktivist Evgeny Morozov, der er en af verdens førende eksperter på området. »Mange af disse teknologier er blevet udviklet i en national kontekst med henblik på bekæmpelse af terror og kriminalitet.Vestlige efterretningstjenester er de primære kunder. Men disse teknologier finder vej til det sekundære marked, hvor de ikke er omfattet af juridiske begrænsninger, men i stedet bruges politisk. I Europa er vi nødt til at se Det Arabiske Forår som et eksempel på, at disse teknologier ikke blot bruges mod terrorister, men også mod dissidenter.«

Utilstrækkelige lappeløsninger

Ifølge det seneste forslag fra Europa-Parlamentet skal europæiske virksomheder fremover søge om særlig tilladelse, hvis de har grund til at tro, at deres teknologi anvendes i strid med menneskerettighederne i køberlandene. Samtidig skal EU-medlemsstater fremover blokere for eksport af overvågningsteknologi til lande, der befinder sig i undtagelsestilstand eller lignende nødsituationer. EU har reageret for langsomt på problemet, mener Leila Nachawati fra organisationen Global Voices Online, der kæmper for ytringsfrihed på nettet. Det har gavnet den syriske præsident al-Assads bestræbelser på at holde fast i magten i det borgerkrigshærgede land. »Spørgsmålet om, hvorfor det har taget EU så lang tid at reagere, er et, som aktivister har stillet sig igennem en længere periode. Det er frustrerende, hvor langsommelige og halvhjertede de europæiske reaktionerne på eksempelvis det syriske regimes brutalitet har været,« siger interneteksperten og aktivisten. Det er ikke blot al-Assad-regimet, der har haft gavn af den europæiske passivitet. Efter det omstridte iranske præsidentvalg i 2009 blev den finsk-tyske telegigant Nokia Siemens Network stærkt kritiseret for at levere overvågningsteknologi til det iranske præstestyre. Nokia Siemens fastholdt imidlertid, at det kun drejede sig om harmløs software. EU har siden reageret med specifikke sanktioner. Lande som Syrien, Iran og tidligere Gaddafis Libyen har i en årrække været omfattet af vidtgående handelssanktioner, blandt andet et total amerikansk handelsembargo, men det har indtil videre ikke været nok til at bremse eksporten af den eftertragtede teknologi. »I stedet finder virksomheder distributionspartnere i lande som eksempelvis De Forenede Arabiske Emirater. I et tilfælde var der også en distributør (RanTek, red.) i Danmark, der først modtog teknologien og derefter sendte den videre,« siger Evgeny Morozov. I maj 2012 valgte EU at forbyde europæiske virksomheder at sælge teknologi og software, hvis funktion er at overvåge og opsnappe kommunikation, til det iranske præstestyre. For godt to måneder siden valgte den britiske regering efter trusler om et privat søgsmål fra aktivistorganisationen Privacy International at lægge bånd på teknologivirksomheden Gamma International. Leila Nachawati er imidlertid uforstående over for de mange lappeløsninger. »Hvorfor skal det foregå gradvist, når man kunne give eksempelvis det syriske regime et alvorligt slag ved at gøre det hele på en gang?«

Lobbyarbejde

Med det seneste resolutionsforslag ser det imidlertid ud til, at EU langt om længe er parat til en koordineret handlingsindsats. At debatten om eksport af teknologien indtil for nylig har været stort set fraværende i den europæiske offentlighed, skyldes ifølge Evgeny Morozov, at de europæiske teknologifirmaer hidtil har udført et effektivt stykke lobbyarbejde. »Der er en del debat i USA, fordi amerikansk lovgivning er mere utvetydig. I Europa er der desværre knap så meget debat. Delvist fordi store europæiske teknologivirksomheder er lykkedes med at påvirke nationale regeringer til at levere en favorabel ramme for lovgivningen på området. Vi har eksemplevis set, hvordan Sverige har tøvet med at forhindre svenske virksomheder i at handle med syriske virksomheder.«